Trampolin Test 2021
I denne artikel finder du et udvalg af de trampoliner, der klarer sig bedst i test og bedst blandt en række forskellige anmeldelser.
Overvejer du at anskaffe en havetrampolin? I vores store guide kan du læse om 15 forskellige trampoliner, så du nemt kan finde den perfekte model. Du finder svar på alle de klassiske spørgsmål, ligesom du får de bedste råd med på vejen. Herudover kan du se en komplet prisoversigt samt en generel vurdering af hver enkelt trampolin.
Berg Champion - Anmeldelse
Specifikationer
- Trampolintype: På ben
- Form: Rund
- Diameter: 380
Flere specifikationer: Fjedre – 112 stk; Vægt – 87,2 kg; Højde på trampolin: 90 cm; Højde inkl. net: 270 cm; Maks personvægt: 110 kg; Vægt inkl net: 125,1 kg;
8.759 kr

Uddybbende anmeldelse af Berg Champion
Berg Champion er ikke blot en mester af navn, men også af gavn. Modellen scorede højt i sikkerhedstesten udført af Testfakta.se, er blevet vurderet som bedste premium-valg hos Pricerunner og vandt ligeledes prisen som bedste trampolin hos Sveriges Television (SVT). Der er således virkelig noget at se frem til, hvis du vælger Berg Champion som din kommende havetrampolin.
Hollandske Berg udmærker sig ved kombination af byggekvalitet, sikkerhed og ydeevne til en rimelig pris. Champion er noget nær den ultimative havetrampolin, som kan holde i mange år.
Udover at være fremstillet af fremragende materialer, udmærker Berg Champion sig bl.a. ved den specielle trampolindug / springmåtte. Dugen er nemlig forsynet med det unikke og revolutionerende Airflow, som resulterer i den ultimative hoppekomfort.
Høje spring med Airflow
Med Airflow-teknologien sørger små huller i trampolindugen for at sende 50% mere luft gennem dugen, hvilket sørger for mindre modstand og dermed ekstraordinært høje spring.
Der er naturligvis også tænkt på sikkerheden i Berg Champion, hvor du bl.a. får fornøjelsen af en kraftig 30 mm tyk kantmåtte, der sikrer, at du ikke kommer i klemme i trampolinens fjedre. Herudover er det høje og spændstige sikkerhedsnet også med til at beskytte børn og voksne, der bruger trampolinen.
Berg Champion er på mange måder en opgradering af producentens Favorit-model, som ligeledes er blandt markedets bedste havetrampoliner. Udover Airflow har opgraderingen også betydet et bedre fjedresystem. Faktisk har Champion 30 procent flere fjedre end Favorit, hvilket betyder dybere hop med stor udnyttelse af hele springmåtten.
Specifikationer:
- Form: Rund
- Diameter: 3,8 m
- Fjedre: 112 stk.
- Maks brugervægt: 110 kg
- Sikkerhedsnet: Medfølger
- Højde inklusive net: 270 cm
Berg Favorit - Anmeldelse
Specifikationer
- Trampolintype: På ben
- Form: Rund
- Diameter: 430
Flere specifikationer: Fjedre – 72 stk; Vægt – 63 kg; Højde på trampolin: 85 cm; Højde inkl. net: 265 cm; Diameter – 330 cm
5.099 kr

Uddybbende anmeldelse af Berg Favorit
Havetrampolinen Favorit fra hollandske Berg er en flot kvalitetstrampolin i gode materialer. Modellen blev valgt som ’Bedst i test’ hos Pricerunner, og denne ære forpligter naturligvis. Sikkerheden er i top og det samme gælder de materialer, som er anvendt til trampolinen.
En god trampolin handler først og fremmest om god affjedring, og det er lige præcis hvad du får med Berg Favorit. Springdugen er yderst spændstig og stabil, hvilket gør det muligt at hoppe højt og lande sikkert. De højere hop gør selvfølgelig trampolinen sjovere at bruge, men der er også tænkt over sikkerheden i Berg Favorit.
Fokus på sikkerhed
Rammen er fremstillet i solidt og stærkt metal med en usædvanlig stærk galvanisering. Dermed kan trampolinen tåle at stå udenfor om vinteren uden at ruste (sikkerhedsnet og springdug bør dog tages indenfor i vintersæsonen).
Den gode sikkerhed er også til stede i den kraftige kantpude, som forhindrer at man får fødderne i klemme i fjedrene. Sikkerhedsnettet er ligeledes yderst slidsikkert, og nettets masker er tilpas små, så man ikke risikerer at hænge fast i det. Net-stolperne er også polstrede for den bedste beskyttelse.
En smart finesse ved trampolinerne fra Berg er måde som sikkerhedsnettet strækker sig ind mod midten af trampolinen. Når nettet er strammet korrekt op, mindskes risikoen for at falde ud mod yderrammen, hvilket er en smart og innovativ funktion.
Specifikationer:
- Form: Rund
- Diameter: 4,3 m
- Fjedre: 96 stk.
- Maks brugervægt: 120 kg
- Sikkerhedsnet: Medfølger
- Højde inklusive net: 270 cm
JumpMaster 430 - Anmeldelse
Specifikationer
- Trampolintype: På ben
- Form: Rund
- Diameter: 430
Flere specifikationer: Fjedre – 96 stk; Vægt – 106 kg; Højde inkl. net: 270 cm; Diameter – 430 cm; Maks personvægt: 150 kg
4.999 kr

Uddybbende anmeldelse af JumpMaster 430
Er du på jagt efter en havetrampolin i den lavere prisklasse, så kan du med fordel kigge nærmere på JumpMaster 430. Selvom prisniveauet er i den lavere ende sammenlignet med modellerne fra bl.a. Berg og Salta, så får du en rigtig god trampolin for pengene.
JumpMaster 430 blev vurderet som bedste lavprisvalg i trampolin-testen hos Pricerunner, og her får du rigtig meget trampolin for pengene. Den mellemhårde affjedring sørger for en fast og spændstig hoppeflade, som gør det muligt at hoppe ganske højt.
Med en diameter på hele 430 cm er der god plads til flere personer ad gangen, så længe I overholder anbefalingerne om en maksimal personvægt på 150 kg.
Solidt produkt med god sikkerhed
Selvom JumpMaster 430 hører til blandt markedets billigere modeller, så er der ikke sparet på hverken kvalitet eller sikkerhed. Du får således et solidt og slidstærkt produkt i eksklusive materialer, ligesom du får en bred og tyk kantbeskyttelsen, som giver en god dækning af ramme, fjedre og fjederbeslag.
Detaljerne som f.eks. ses ved svejsninger kunne være lavet pænere, men der er primært tale om kosmetiske detaljer. Til gengæld får du et godt sikkerhedsnet med fine masker, som holdes på plads af solide stænger. Læg også mærke til den selvlukkende åbning – en praktisk detalje, da børnene ikke altid husker at lukke åbningen efter sig.
Specifikationer:
- Form: Rund
- Diameter: 4,3 m
- Fjedre: 96 stk.
- Maks brugervægt: 150 kg
- Sikkerhedsnet: Medfølger
- Højde inklusive net: 270 cm
EXIT Dynamic 519x305 - Anmeldelse
Specifikationer
- Trampolintype: På ben
- Form: Rund
- Diameter: 430
Flere specifikationer: Fjedre – 96 stk; Højde inkl. net: 270 cm; Diameter – 430 cm; Maks personvægt 150 kg; Sikkerheds net: Medfølger
15.249 kr

Uddybbende anmeldelse af EXIT Dynamic 519x305
Overvejer du at omdanne haven til et sandt trampolin-mekka? Med Dynamic 519×395-trampolinen fra Exit Toys bliver din have hurtigt til det foretrukne legeland for kvarterets børn.
Som det fremgår af navnet, er der tale om en kæmpetrampolin, der har en længde på over 5 meter og en bredde på mere end 3 meter. Trampolinen er blandt de største på markedet, og kræver selvsagt en del plads i haven.
Dynamic-trampolinen er en nedgravningsmodel / InGround-model, som således kræver et stort hul i haven. Når først trampolinen er på plads, synes den dog ikke helt så voldsom, som målene ellers kunne indikere. I stedet bliver den hurtigt en naturlig del af haven.
Kraftig ramme giver et mindre hoppeareal
Exit Toys har specialiseret sig i udendørs legesager og redskaber, og deres serie af trampoliner kvalitetstrampoliner er ganske imponerende.
Dynamic-trampolinens ramme er fremstillet i galvaniseret og pulverlakeret metal, og den er således både holdbar og modstandsdygtig overfor vind og vejr. Den solide ramme måler hele 42 cm, hvilket sikrer en solid og kraftig trampolin.
Til gengæld resulterer den brede ramme også i, at trampolinens hoppeareal bliver noget mindre end de ydre mål indikerer. Det faktiske hoppeareal er på 429×215 cm, hvilket fortsat er meget stort for en havetrampolin.
Specifikationer:
- Form: Firkantet
- Mål: 519×305 cm
- Fjedre: 96 stk.
- Maks brugervægt: 130 kg
- Sikkerhedsnet: Medfølger
- Højde inklusive net: 180 cm
Salta Premium - Anmeldelse
Specifikationer
- Trampolintype: På ben
- Form: Rund
- Diameter: 366
Flere specifikationer: Fjedre – 72 stk; Højde inkl. net: 270 cm; Diameter – 366 cm; Maks personvægt 150 kg; Sikkerheds net: Medfølger
3.299 kr

Uddybbende anmeldelse af Salta Premium
Salta er blandt de mest populære producenter, når det gælder havetrampoliner, og deres Premium-model er et oplagt valg, hvis du leder efter en god og solid trampolin, som både kan benyttes af børn og voksne.
Hos Salta er fokus på sikkerhed, holdbarhed og flot design, og alle dele fungerer fremragende i Salta Premium.
Salta Premium er opbygget med en kraft pulverlakeret stålramme, som sørger for at trampolinen kan modstå vind og vejr, hvilket naturligvis er vigtigt, når man tænker på de danske årstider. Der medfølger desuden et cover, som kan lægges over trampolinen, hvilket ligeledes er med til at forlænge trampolinens levetid.
En havetrampolin kan hurtigt komme til at se lidt voldsom ud i haven, men her hjælper Salta Premiums enkle og stilrene design imidlertid til at give et pænt og harmonisk indtryk i haven.
Kraftig kantmåtte og effektivt sikkerhedsnet
Sikkerhed er også et nøgleord, når det gælder trampolinerne fra Salta, og Premium-modellen er således forsynet med en bred og kraftig kantmåtte (34 cm bred og 2,5 cm høj) samt et kraftigt sikkerhedsnet.
Kantmåtten sørger for, at man ikke kommer i klemme i trampolinens fjedre mens sikkerhedsnettet effektivt forhindrer fald fra trampolinen.
Salta Premium er et fornuftig valg, hvis du leder efter en god havetrampolin i mellemprisklassen. Trampolinen har lidt færre fjedre end nogle af de konkurrerende modeller, og det kan derfor være en anelse mere krævende at få springdugen i bevægelsen. Det ændrer dog ikke på, at Salta Premium nok skal give børn og voksne mange sjove oplevelser.
Modsat flere af markedets øvrige modeller så leveres Salta Premium med stige, så der er let adgang til trampolinen – også for familiens mindste.
Specifikationer:
- Form: Rund
- Diameter: 3,66 m
- Fjedre: 72 stk.
- Maks brugervægt: 150 kg
- Sikkerhedsnet: Medfølger
- Højde inklusive net: 270 cm
Salta Royal Baseground - Anmeldelse
Specifikationer
- Trampolintype: Nedgravet
- Form: Rund
- Diameter: 396
Flere specifikationer: Fjedre – 80 stk; Diameter – 396 cm; Maks personvægt 120 kg; Sikkerheds net: Medfølger
4.199 kr

Uddybbende anmeldelse af Salta Royal Baseground
Overvejer du en nedgravet trampolin i haven? Salta Royal Baseground er blandt markedets bedste trampoliner til nedgravning, og et oplagt valg, hvis du gerne vil slippe for at kigge på en stor, fritstående trampolin.
De nedgravede trampoliner ser flotte og enkle ud, og kan nemt integreres i havens generelle udformning.
Vælger du en nedgravet trampolin, skal du ikke frygte for at børnene falder ned fra trampolinen, da den er placeret i niveau med omgivelserne. Du behøver således heller ikke at montere et sikkerhedsnet, og slipper derfor for det negative blikfang, der præger de fleste havetrampoliner.
Metalrammen på Royal Baseground er dobbeltgalvaniseret, og er således fremragende til at modstå rust. Dette er særligt relevant for trampoliner der graves ned, da de i sagens natur er i tæt kontakt med fugtig jord.
Trampolindug med Air Performance System
Ligesom trampolinproducenten Berg har introduceret deres Airflow, der sender luft gennem trampolindugen, har Salta et særligt Air Performance System, der gør det samme.
Når luftstrømmen får lov at passere gennem springdugen, kan du komme til at hoppe højere og mere komfortabelt. På samme tid sikrer den frie passage af luft også, at Royal Baseground er mere lydsvag end markedets øvrige modeller.
Som en sikkerhedsforanstaltning er Salta Royal Baseground forsynet med en blød og behagelig kantmåtte, som sørger for at man ikke kommer i klemme ved trampolinens fjedre.
Overordnet er Salta Royal Baseground en fremragende trampolin, hvis du gerne vil have god hoppekomfort og en flot trampolin i haven. Når Royal Baseground er nedgravet i havens terræn, føles den ikke så voldsom som fritstående modeller med samme mål.
Specifikationer:
- Form: Rund
- Diameter: 3,96 m
- Fjedre: 80 stk.
- Maks brugervægt: 120 kg
- Sikkerhedsnet: Medfølger
Berg EazyFit - Anmeldelse
Specifikationer
- Trampolintype: Nedgravet
- Form: Firkantet
- Mål: 220×330
Flere specifikationer: Fjedre – 72 stk; Mål – 220×330 cm; Maks personvægt 100 kg; Sikkerheds net: Medfølger
5.609 kr

Uddybbende anmeldelse af Berg EazyFit
Berg EazyFit er en firkantet havetrampolin, som er oplagt til dig, der gerne vil træne spring på et højere niveau, eller bruge trampolinen som et regulært fitness-redskab. De firkantede trampoliner giver mulighed for at hoppe højere og mere varieret end de klassiske runde trampoliner. EazyFit er dermed mere oplagt til erfarne trampolinbrugere end nybegyndere.
EazyFit trampolinen er fremstillet af de bedste materialer og består bl.a. af de særlige fjedre, Goldspring+, som giver en højere og mere sikker hoppeoplevelse. Rundt langs trampolinens kanter finder du hele 72 Goldspring stålfjedre, som giver dig de bedste forudsætninger for det perfekte hop.
Luftstrømme giver højere spring
Ligesom Bergs Champion-model, er EazyFit også forsynet med det fantastiske Airflow, der sørger for øget luftgennemstrømning i trampolindugen. Ved at forsyne dugen med hundredvis af mikroskopiske huller, får dugen lettere ved at blive sat i bevægelse, hvilket giver dig mulighed for at hoppe højere end ellers.
Sikkerheden er naturligvis også i top, når det gælder EazyFit. Ligesom de øvrige trampoliner fra hollandske Berg, er EazyFit forsynet med de bedste sikkerhedsforanstaltninger, der bl.a. involverer en blød og fast kantpolstringen, der dækker fjedrene, samt et sikkerhedsnet af bedste kvalitet.
Vær opmærksom på, at Berg EastFit både findes i en fritstående og en nedgravet model.
Specifikationer:
- Form: Firkantet
- Mål: 220×330 cm.
- Fjedre: 72 stk.
- Maks brugervægt: 100 kg
- Sikkerhedsnet: Medfølger
Sport Supply minitrampolin - Anmeldelse
Specifikationer
- Trampolintype: På ben
- Form: Rund
- Diameter: 100
Flere specifikationer: Fjedre – 36 stk; Diameter – 100 cm; Maks personvægt 150 kg;
549 kr

Uddybbende anmeldelse af Sport Supply minitrampolin
Som et billigt og pladsbesvarende alternativ til de store havetrampoliner, kan du med fordel overveje en minitrampolin. Minitrampolinen fra Sport Supply er en smart og praktisk trampolin, som både kan bruges til fitness og leg.
De små trampoliner kan bruges inde og ude, men der er flere fordele ved at tage dem med udenfor. Først og fremmest har du god plads omkring dig, og du risikerer ikke at støde ind i møbler og andre genstande. Herudover undgår du, at trampolinen laver mærker på gulvet. Sidst men ikke mindst kan du få frisk luft imens du bruger trampolinen.
Fremragende til konditionstræning
Minitrampolinen fra Sport Supply er fremragende til konditionstræningen. Selvom øvelserne på trampolinen måske ikke ser specielt hårde ud, skal du nok få sved på panden. Herudover kan du få aktiveret nogle muskelgrupper, som du ellers ikke bruger i dagligdagen.
Uanset om du vil træne op til den kommende skiferie, om du ønsker bedre balance og motorik eller en bedre blodcirkulation, så kan minitrampolinen blive en væsentlig træningsmakker.
Det praktiske ved en minitrampolin er naturligvis, at den nemt kan gemmes væk, når den ikke bruges, ligesom anskaffelsesprisen er betydeligt lavere end den er for de store havetrampoliner.
Trampolinen er opbygget med en robust stålkonstruktion, hvor dugen er spændt fast med 36 fjedre. Som en sikkerhedsforanstaltning er fjedrene dækket af en blå kantpolstring. Sport Supply er kendt som et godt kvalitetsmærke, og du kan derfor være helt sikker, når du benytter den praktiske minitrampolin.
Specifikationer:
- Form: Rund
- Diameter: 1 m
- Fjedre: 36 stk.
- Maks brugervægt: 150 kg
Sådan finder du den bedste trampolin
Overvejer du at anskaffe en havetrampolin? Da havetrampolinerne dukkede op på markedet for 10-15 år siden, kunne det godt ligne en dille, der hurtigt ville fortage sig igen. Sådan blev det dog ikke, og i dag er havetrampolinerne mere populære end nogensinde. Det er nemlig både sjovt og sundt at hoppe på trampolin.
Havetrampoliner er primært rettet mod børn, men de store modeller kan også sagtens anvendes af voksne. Udover den indlysende underholdningsværdi, der er forbundet med at hoppe på en trampolin, får man også god motion og frisk luft, ligesom man styrker motorik og balance
Hvad er en havetrampolin?
En havetrampolin er en stor trampolin, som opstilles og anvendes udendørs. Havetrampoliner findes i mange forskellige udformninger – nogle er fritstående og kan placeres direkte på græsplænen i haven mens andre er beregnet til at blive gravet ned i et hul, så de kommer til at være i samme niveau som terrænet.
Havetrampolinen består af en solid ramme – enten rund eller firkantet – som ofte er fremstillet i galvaniseret og pulverlakeret metal. Den rette overfladebehandling er vigtig, så metallet ikke ruster. Herudover består trampolinen af en springdug samt kraftfulde fjedre. Springdugen spændes stramt ud indenfor rammen, og holdes fast ved hjælp af fjedre eller elastikker.
Havetrampoliner kan både ses som et legetøj og som et træningsredskab. Udover at det er sjovt at hoppe, kan man nemlig også træne muskler, balance og motorik, mens man springer på trampolinen. Det er dog nødvendigt at vide, hvad man laver, og derfor er sikkerhed et vigtigt emne.
En havetrampolin skal gerne være forsynet med sikkerhedsnet, så man ikke kommer til skade ved at falde ned fra trampolinen. Herudover er det vigtigt med en kantpude, som dækker fjedrene hele vejen rundt langs trampolinens kant.
Fordele ved en havetrampolin
Der kan være flere fordele ved at lade en trampolin flytte ind i haven. Først og fremmest synes de fleste børn og barnlige sjæle, at det er rigtig sjovt at hoppe. Herudover er det en smart måde at få motion og frisk luft. Sidstnævnte gælder ikke mindst for familiens teenagere, som ofte kan være svære at aktivere udendørs.
For mindre børn kan trampolinen være med til at styrke deres motorik og balanceevne. Det eftergivende underlag gør det nødvendigt at anvende en lang række af kroppens muskler, hvis man gerne vil kunne stå oprejst, og endnu flere, hvis man skal lave et succesfuldt hop.
Overvejelser inden du køber en havetrampolin
Hvad skal du overveje, inden du beslutter dig for at købe en havetrampolin? Der findes flere forskellige slags havetrampoliner, og det er derfor nødvendigt at tænke over, hvilken model, der passer bedst til jeres behov og pengepung.
Du skal bl.a. overveje om trampolinen skal være fritstående eller nedgravet, hvor stor den skal være, og hvor den skal placeres. Det er også vigtigt at have tænkt på sikkerheden, inden børn og voksne tager det nye redskab i brug.
Inden du lægger dig fast på en specifik trampolin, kan du med fordel overveje følgende:
- Hvilke typer trampoliner findes der?
- Hvor stor skal din havetrampolin være?
- Rund eller firkantet trampolin?
- Hvor skal havetrampolinen placeres?
- Hvilket ekstraudstyr findes der til havetrampoliner?
- Sikkerhedsråd til havetrampolin
- Træningsøvelser på havetrampolinen
Hvilke typer trampoliner findes der?
Trampoliner findes i mange forskellige typer, udformninger og prisklasser. Overvejer du at anskaffe en havetrampolin, er det en fordel at undersøge markedet først, så du kender de forskellige muligheder.
Der findes både fritstående havetrampoliner på ben, nedgravede trampoliner, fitness-trampoliner samt de nye og moderne airtracks. De klassiske havetrampoliner (fritstående og nedgravede) findes desuden både som runde og firkantede modeller.
Fritstående havetrampolin
Den fritstående havetrampolin er den mest populære model indenfor havetrampoliner. Under trampolinen er der monteret ben, som bringer trampolinen op i en højde på 30 til 100 cm. At trampolinen er forsynet med ben, gør at den er nem at flytte rundt på. Skal du f.eks. bruge græsplænen til en havefest eller en fodboldkamp, er det muligt at flytte trampolinen væk, ligesom den nemt kan skilles ad.
At den fritstående trampolin er relativt høj, betyder dog, at den er et markant blikfang i haven. Det er de færreste trampoliner, der kan karakteriseres som pæne, men den fritstående trampolin er meget synlig – både for dig, dine naboer og tilfældigt forbipasserende. Med et sikkerhedsnet kan den samlede højde nemt nå op i omegnen af tre meter. Og netop sikkerhedsnettet er vigtigt at montere på en fritstående trampolin, da afstanden ned til underlaget kan resultere i et uheldigt fald.
Den fritstående havetrampolin bør pakkes væk i vinterperioden – eller som minimum surres godt fast. Er der en storm på vej, kan springdugen hurtigt blive omdannet til et sejl, og trampolinen kan således udgøre en fare for mennesker og bygninger. Om sommeren kan det også være nødvendigt at flytte rundt på trampolinen, for at slå græsset under den.
Nedgravet havetrampolin
Den nedgravede havetrampolin omtales også gerne som en ’inGround’-trampolin. Den graves ned i jorden, så dens overflade er i niveau med omgivelserne, hvilket giver et både flot og sikkert resultat.
Modsat den fritstående trampolin, skal børnene ikke bruge en trappe for at komme op på trampolinen, og på samme måde falder de heller ikke så langt, hvis de dratter ud over kanten. Herudover opleves den nedgravede trampolin ikke lige så markant i haven, da udtrykket er lagt mere diskret.
Der er ingen tvivl om, at den nedgravede trampolin tager sig bedre ud i haven end den fritstående model. Til gengæld er den også dyrere ligesom der er langt mere arbejde forbundet med en nedgravet trampolin.
Der skal nemlig graves et stort og dybt hul i haven, hvilket kan være en besværlig proces. Herudover er den nedgravede trampolin heller ikke særlig fleksibel, og kan ikke flyttes rundt i haven. Skulle børnene miste interessen for trampolinen, har du i stedet et stor ubrugeligt hul midt i din have.
Mens den fritstående trampolin skal stormsikres, så skal den nedgravede model nok blive, hvor den er. Til gengæld er det mere besværligt at skille trampolinen ad, så den kan opbevares indendørs i vintersæsonen. Overvejer du en nedgravet trampolin, kan du læse mere her. [internt link]
Fitness-trampolin
En fitness-trampolin (også kendt som minitrampolin) er en lille og praktisk trampolin, som både kan bruges inde og ude. Fitness-trampolinen har typisk en diameter på 100 til 150 cm og en højde på 20-30 cm. Fitness-trampolinen er oplagt til dig, der gerne vil træne seriøst med aerobic, forskellige hoppekombinationer og balanceøvelser, men kan naturligvis også benyttes af familiens yngste.
Fitness-trampolinen er ganske effektiv, når det gælder kalorieforbrænding og muskeltræning. Faktisk er trampolinen flyttet ind i mange fitnesscentre, hvor den både anvendes i forbindelse med holdtræning og individuelle øvelser. Nogle modeller er forsynet med et håndtag, som kan hjælpe dig med at holde balancen.
Om sommeren er det oplagt at benytte fitness-trampolinen ude i haven, og når den ikke lige anvendes til motion, vil den med garanti kunne fungere som et sjovt legeredskab for børnene.
Bruger du trampolinen indenfor, er det en god idé at placere den på et underlag, der beskytter gulvet. Udenfor kan den eventuelt placeres på græsplænen eller et andet fladt underlag. Er du interesseret i at finde den ideelle trampolin til sport, så kan du læse mere her. [internt link]
Airtrack
Som et alternativ til de klassiske trampoliner, kan du også overveje at anskaffe en såkaldt airtrack. En airtrack er en lang oppustelig gymnastikmåtte, som kan bruges til forskellige øvelser, spring og tricks – bl.a. saltomortaler, håndstand, baglæns hop og vejrmøller. Airtracks findes i forskellige længder, og da det kan være svært at få plads til en flere meter lang gymnastikmåtte indendørs, er det oplagt at puste airtrack’en op ude i haven.
Bruger du airtrack’en på græsplænen, har du et blødt og affjedrende underlag at lande på, hvis du skulle falde udenfor selve måtten.
En Airtrack er en sjov måde at være aktiv på, og er et fremragende alternativ til den klassiske trampolin. Her gælder det ikke blot om at hoppe, for airtrack’en kan danne rammen om mange sjove øvelser og udfordringer. En Airtrack fylder heller ikke lige så meget som en almindelig havetrampolin, og kan nemt pakkes sammen igen efter brug.
Hvor stor skal din havetrampolin være?
Havetrampoliner findes i mange forskellige størrelser, og du skal derfor overveje hvilken størrelse, der passer bedst til dine – og måske nok så vigtigt – dine børns behov.
Der er flere ting, du skal overveje, når det handler om at finde den rette størrelse på havetrampolinen. Her skal du selvfølgelig tænker over hvor meget af havens plads, du vil bruge til trampolinen, hvem der skal bruge trampolinen og hvor mange penge, du har til projektet.
Jo større trampolinen er desto dyrere, vil den som regel også være.
Trampolinerne kan med fordel inddeles i fire forskellige kategorier baseret på deres størrelse:
- Mini model (diameter <200 cm): Egnet til mindre eller fitness og motion
- Lille model (diameter 200-320 cm): Egnet til mindre børn som hopper én ad gangen
- Normal størrelse (diameter 320-400 cm): Egnet til børn fra +4 år og voksne
- Stor model (diameter 400< cm): Egnet til børn fra +4 år og voksne
Mini-modellen kan som regel både anvendes inde og ude, og er oplagt til Jump Fitness eller som legeredskab til små børn. Den lille model er en klassiker i de danske haver. Her er god plads til at et barn kan hoppe, ligesom den moderate pris gør trampolinen til et oplagt valg. Skal der være plads til flere personer ad gangen, skal du gerne vælge en trampolin med en diameter på minimum 320 cm.
Det handler dog ikke blot om at vælge en så stor trampolin som haven og økonomien tillader. Størst er nemlig ikke altid bedst. Små børn kan have svært ved at bruge de største trampoliner, da de ganske enkelt ikke vejer nok til at presse springdugen ned, når de hopper.
Her giver de mindre modeller en bedre affjedring ved en så lav vægt. Ved 4-6 årsalderen kan børne som regel bruge de store modeller uden problemer.
Hvordan måler man en trampolin? Når du skal vurdere størrelsen på en trampolin, er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvad det konkrete mål dækker over. Havetrampolinerne kan nemlig måles på flere forskellige måder. Størrelsen kan enten være opgivet som trampolinens samlede mål inklusive rammekant og fjedre eller som det faktiske hoppeareal.
Trampolinens ramme og fjedre kan variere i bredde og måler ofte et sted mellem 20 og 45 cm. Kigger du på en trampolin med en kant på 45 cm bliver hoppearealet altså forkortet med 90 cm i forhold til det samlede mål.
Rund eller firkantet trampolin
Langt de fleste trampoliner i de danske haver er runde, men der findes også firkantede trampoliner på markedet. Formen på trampolinen har betydning for, hvordan du oplever dine hop og spring.
De runde trampoliner er gode til de bløde spring, og den runde form sørger for at aktivere alle trampolinens fjedre uanset i hvilket område af trampolindugen du sætter af fra. Samtidig bliver du automatisk trukket ind mod midten af trampolinen, hvilket er godt for sikkerheden.
Den firkantede trampolin giver dig både mere plads og øget kraft på dit spring. Den firkantede trampolin er oplagt, hvis du gerne vil bruge trampolinen som træningsredskab til f.eks. springgymnastik eller cheerleading. Det er firkantede trampoliner der anvendes til konkurrencer (f.eks. til OL), og de kræver da også lidt mere øvelse, end de runde trampoliner.
På den firkantede trampolin reagerer fjedrene forskelligt alt efter hvor på trampolinen, du springer, og springer du i hjørnerne kan du få meget kraft på dit spring.
Hvor skal havetrampolinen placeres?
Hvor skal du placere din havetrampolin? Hvor får du mest gavn af trampolinen, og hvilke regler gælder der, når du skal opstille en trampolin i din have? Inden du beslutter, hvor din havetrampolin skal stå, er det vigtigt at overveje fordele og ulemper ved de mulige placeringer samt naturligvis være bekendt med regler og love.
Regler for placering af havetrampoliner
Efterhånden som havetrampolinerne er blevet populære i villakvartererne, er de også blevet genstand for et utal af nabostridigheder. På en skøn sommerdag kan børnene hurtigt få mange timer til at gå med at lege på og omkring trampolinen i haven, og det kan nemt medføre larm i form af skrigeri, grin og gråd.
Vil du gerne skåne dine naboer for de største gener, kan du med fordel undlade at placere trampolinen lige op ad naboens hæk.
Almindelig høflighed kan ofte forhindre potentielle nabostridigheder, men faktisk er det ikke ulovligt at placere trampolinen op ad hækken. Så længe den ikke står direkte i skel, bestemmer du selv hvor trampolinen skal placeres. Trampoliner er nemlig ikke omfattet af byggeloven, da de betragtes som et løst legeredskab (og ikke som en permanent installation).
Disse regler gælder også hvis du graver trampolinen ned, så springdugen er i terrænhøjde. Da trampoliner ikke er omfattet af byggeloven, kræver det heller ikke tilladelse eller anmeldelse at stille den op.
Gode råd til placering af havetrampolin
Når det ikke er lovgivningen, der skal afgøre, hvor du skal placere din havetrampolin, er det op til dig selv at vurdere, hvor du gerne vil stille trampolinen op.
Overvej bl.a. hvilken placering der vil være bedst for brugerne (oftest børnene), tænk over hvor trampolinen ikke vil være til gene for dig og dine naboer samt hvor den vil se pænest ud i haven. Herudover skal du overveje de praktiske muligheder i forhold til plads og krav til underlag.
Hvor får I mest glæde af trampolinen? Det er oplagt at placere trampolinen et lyst og rart sted i haven. Overvej et solrigt sted, hvor dugen nemt kan tørre efter et regnvejr. Når børnene skal bruge den, er det også oplagt at vælge et sted, hvor du har frit udsyn til trampolinen – enten fra husets vinduer eller fra terrassen.
Det er vigtigt, at der er god plads omkring trampolinen, så den bør ikke placeres i nærheden af træer og buske. Udover de direkte problemer der er forbundet med at hoppe op i træernes grene, kan løvfald fra træerne også være med til at slide unødigt på trampolinens springdug.
Vil du gerne bevare det gode forhold til naboerne, bør du ikke placere trampolinen direkte op ad naboens hæk. Dette gælder naturligvis i forhold til støjgener, men tænk også over at trampolinens brugere nemt kan kigge over hækken, når de hopper. Det kan hurtigt føles intimiderende med konstante blikke, der sendes ind over haven. Tag eventuelt en snak med din nabo, inden du vælger placering.
Det er naturligvis også relevant at forholde sig til de praktiske forhold, når du skal placere din havetrampolin. En havetrampolin bør placeres på et fladt og gerne blødt underlag. Græs og træflis er det bedste underlag til en trampolin. Overvej placeringen nøje, da det kan være besværligt at flytte rundt på trampolinen, når først den er stillet op.
Udstyr til din havetrampolin
Hvilket udstyr har du brug for? Ikke overraskende findes er en lang liste med ekstraudstyr, som du kan købe til din havetrampolin. Der findes både udstyr, som kan bidrage til sikkerheden på trampolinen, udstyr til vedligeholdelse og udstyr, som kan bruges til sjov, leg og forskellige tricks. Hvilket udstyr, du skal vælge, kommer helt an på hvem du er, og hvordan du gerne vil bruge din havetrampolin.
Sikkerhedsnet
Børnefamilier er den helt store målgruppe, når det gælder havetrampoliner, og skal familiens yngste bruge trampolinen, er det vigtigt, at der monteres et sikkerhedsnet langs trampolinens kant. Det er ikke et lovkrav at montere sikkerhedsnet på trampolinen, men det anbefales at gøre det.
Trampoliner, der sælges i Danmark, skal overholde Sikkerhedsstyrelsens standarder, og det er op til producenten at vurdere, om brugen af den specifikke trampolin kræver sikkerhedsnet. Ønsker producenten skal få typegodkendt trampolinen på det danske marked, skal der dog medfølge et sikkerhedsnet ved køb. Herefter bestemmer du selv, om du vil montere nettet.
Køber du en brugt trampolin, en trampolin fra udlandet eller en anden trampolin, hvor der ikke medfølger sikkerhedsnet, kan disse også købes for sig selv. Du bør ligeledes købe et nyt sikkerhedsnet, hvis du oplever skader på det eksisterende net.
Stige til havetrampolin
Gør adgangen til trampolinen lettere med en stige. Mange trampoliner er høje og således besværlige at komme op på, hvis ikke de er forsynet med en stige. Det er vigtigt, at du vælger en stige, som passer til din trampolin. En forkert stige, som ikke kan monteres korrekt, kan være farlig.
Der findes mange forskellige stige-modeller på markedet. Udover at stigen skal passe til trampolinens højde og model, kan du også vælge hvilken type, du foretrækker. Stigerne findes både med tynde trin og med større og flade trin. Har du en nedgravet trampolin, er det naturligvis ikke nødvendigt med en stige.
Overtræk
Det er oplagt at anskaffe et overtræk til din havetrampolin. Overtrækket kan nemt trækkes over trampolinen, når den ikke benyttes, og beskytter både mod regnvand og solens UV-stråler. Et overtræk kan være med til at forlænge trampolinens levetid, ligesom du kan komme ud til en tør overflade efter et regnskyl.
Pløkker til stormsikring
Hvordan undgår du at din trampolin blæser væk? En havetrampolin er yderst vindfølsom, og trampolinens dug kan hurtigt komme til at fungere som et sejl i vinden, når først blæsten tager til. Selvom de voldsomste storme gerne forekommer i efteråret, er det en god idé at stormsikre din havetrampolin året rundt – også selvom du har planer om at pakke den væk i vinterhalvåret.
Der findes flere forskellige metoder til at stormsikre din havetrampolin. Det kan f.eks. gøres med dybtstikkende pløkker eller fæstningskroge, som ofte kan købes i byggemarkeder, havecentre eller der hvor du har købt din trampolin. Du kan også vælge at bruge tunge sten eller fliser som modvægt.
Rutsjebane til havetrampolin
Der findes mange forskellige muligheder for at peppe havetramplinen op med forskellige legeredskaber – f.eks. en rutsjebane. Rutsjebanen er oplagt til de mindste, der ikke kan klare at hoppe i lang tid ad gangen. Der findes rutsjebaner som er lavet til brug sammen med havetrampoliner, men du kan også vælge at benytte andre typer rutsjebaner.
Bungee-jump
Med et bungee-sæt kan du forvandle den klassiske havetrampolin til en sjov hoppegynge med elastik. For at gøre trampolinen klar til bungee-jump bygges en solid ramme op omkring trampolinen. Her monteres elastikker, som findes til flere forskellige vægtklasser. Personen, som skal hoppe, får seletøj på. Selen er samtidig fastgjort til de kraftfulde elastikker.
Bungee-sættet sørger for at du kan hoppe endnu højere end normalt, ligesom du kan øve dig i sjove tricks og anderledes spring. Elastikken og seletøjet sørger både for at man lander blødere, at man holdes midt på trampolinen, og at man altid lander på benene. En sikker og sjov opgradering af den klassiske havetrampolin.
Sikkerhedsråd til havetrampolinen: De fem hopperåd
Det er ikke helt ufarligt at benytte en havetrampolin, og det er derfor vigtigt at gennemgå rådene for sikkerhed, når du bruger trampolinen. Børneulykkesrådet, Forbrugerrådet TÆNK og Sikkerhedsstyrelsen har sammen lavet de fem hopperåd, som du med fordel kan holde dig til, når du har børn, der gerne vil hoppe. De fem hopperåd lyder således:
1. Hop altid én ad gangen
2. Brug sikkerhedsnet
3. Slå aldrig saltomortaler
4. Børn under seks år skal have en voksen ved trampolinen
5. Husk at give trampolinen et sikkerhedstjek jævnligt
Hop altid én ad gangen:
Det lyder måske kedeligt, for det kan jo være rigtig sjovt at være flere på trampolinen på samme tid. Er I flere, der hopper på samme tid, øges risikoen for ulykker dog væsentligt.
Sammenstød er en af de klassiske ulykker på havetrampolinen. Børn der endnu ikke behersker deres motorik til fulde, kan nemt komme til at hoppe ind i hinanden. Er I alligevel flere, der hopper sammen, er det en fordel, at dem der hopper sammen har nogenlunde samme størrelse.
Brug sikkerhedsnet:
Faldulykker udgør sammen med sammenstød den største risiko for ulykker på trampolinen, og det anbefales derfor at bruge sikkerhedsnet.
Sikkerhedsnettet kan naturligvis ikke forhindre alle ulykker, men kan begrænse ulykkens omfang betydeligt. Sikkerhedsnettet sørger både for, at du ikke falder ned fra trampolinen, mens du hopper, men bidrager også til at små søskende ikke kan komme op på trampolinen og komme til skade.
Slå aldrig saltomortaler:
Det kan være fristende at kombinere de traditionelle hop med en saltomortale eller en kolbøtte, men du risikerer også at komme slemt til skade. Lander du forkert efter en saltomortale, kan du risikere skader på nakke og ryg.
Selvom du føler, at du har styr på dine øvelser, er det alligevel bedst at undgå saltomortaler og kolbøtter. Alternativt kan du benytte et bungee-sæt med elastik, hvis du gerne vil lave vilde tricks. Her sørger bungee-elastikken nemlig for, at du altid lander på benene igen efter et hop.
Børn under seks år skal have en voksen ved trampolinen:
Det er vigtigt at sætte regler op for brugen af trampolinen, og en oplagt regel kan være, at familiens yngste ikke hopper, uden at der er en voksen til stede.
Børn under seks år kan have svære ved at styre deres bevægelser, ligesom deres knogler er sårbare overfor brud. Derfor er det en god idé, at en voksen er til stede ved trampolinen til at holde øje med, at barnet ikke kommer ud for en ulykke.
Husk at give trampolinen et sikkerhedstjek jævnligt:
Du kan med fordel instruere dine børn i, at de skal sige til, hvis de opdager fejl eller mangler ved trampolinen. Herudover er det vigtigt at gennemgå trampolinen med jævne mellemrum, og tjekke at skruer og kantpuder er monteret korrekt.
Tjek også samlingerne og se efter at dugen ikke har huller og revner. Skift også rustne fjedre. Det kan være hårdt for en trampolin at stå udendørs hele vinteren, og det anbefales derfor (som minimum) at tage dug og sikkerhedsnet indenfor om vinteren.
Træningsøvelser på havetrampolinen
Selvom de fleste nok anser havetrampolinen for at være skabt til sjov og leg, så kan den faktisk også bruges til en række mere fornuftige træningsøvelser, som både kan udføres af børn og voksne. Træningsøvelserne vil med garanti få pulsen op, men da de foregår på trampolinen, vil de forhåbentlig opleves som sjovere og mere varierede, end den klassiske løbetur eller styrketræning i fitnesscentret.
Nedenfor finder du forslag til øvelser, som du med fordel kan kaste dig over som nybegynder. Øvelserne er udtænkt af Anja Bolbjerg, som er en af Danmarks bedste skiløbere. Hun bruger selv trampolinen til at holde sig i form samt til at afprøve nye tricks, som kan benyttes på pisten. Du kan læse mere om Anja Bolbjergs træningsøvelser på trampolin her.
Langrendshop
Ikke overraskende er programmets første øvelse en rigtig skiløber-øvelse. Her skal du hoppe op, og lande med arme og ben i modsat stilling, så du står fremme i skridtstilling. Hop op igen og skift nu arm og ben som en langrendsløber. Denne øvelse kan gentages så mange gange, du ønsker.
Sidelæns hop
En klassiker: Her skal du hoppe fra side til side med samlede ben. Placer dig således at du hopper hen over midten af trampolinen. Jo hårde du sætter af, desto længere kan du hoppe.
Sprællemandshop
Sprællemandshop er endnu en klassiker, som de fleste har prøvet at udføre på et almindeligt gulv. Du kan dog bruge musklerne endnu mere effektivt ved at udføre sprællemandshoppet på trampolinen.
Her hopper du op og lander med arme og fødder ud til siden. I dit næste hop samler du arme og ben igen, og sådan fortsætter du. Når du lander med spredte fødder, bruger du de nedre mavemuskler, som stabiliserer ryggen.
Frem og tilbage-hop
Her skal du hoppe frem og tilbage med samlede ben hen over midten af trampolinen. Du kan enten have armene løftet eller placeret i siden. Når du har styr på øvelsen, kan du presse dig selv ved at lave et hårde afsæt, så du kan hoppe længere.
Absorberinger
Til denne øvelse skal du ikke hoppe, men absorbere trampolindugens reaktion. Stil dig med samlede fødder, og pres trampolindugen ned ved at trykke mod dugen. I stedet for at udføre dit hop, skal du absorbere dugens reaktion opefter ved at lade knæene bøje op mod brystet, som når man står på ski.
Twist-hop
Den sidste øvelse er twist-hoppet. Her skal du twiste eller vride kroppen fra side til side, når du hopper. Det gør du ved at rotere i den midterste del af rygsøjlen. Lav øvelsen hvor du skiftevis vrider kroppen til højre og til venstre. Du undgår at blive svimmel ved at holde hovedet lige frem.
Hvilken havetrampolin skal jeg vælge?
Der findes mange forskellige havetrampoliner på markedet, og det kan derfor være svært at beslutte, hvilken model, du skal vælge. Til en start skal du naturligvis overveje, hvad du gerne vil bruge trampolinen til, hvad den må koste, og hvor meget den må fylde i haven. Du kan også med fordel finde inspiration til din kommende trampolin ved at læse anmeldelserne af de bedste havetrampoliner i testen nedenfor.
Havetrampoliner bedst i test
Nedenfor finder du beskrivelser af otte havetrampoliner, som alle udmærker sig ved at have vundet en eller flere testpriser. Blandt de udvalgte trampoliner bliver du bl.a. præsenteret for de eksklusive modeller fra hollandske Berg, hvor særligt Berg Champion er værd at lægge mærke til. Med det unikke Airflow øges luftgennemstrømningen i trampolindugen med 50 %, hvilket resulterer i høje og ubesværede hop.
Du kan også se nærmere på den billige JumpMaster 430, som bl.a. har vundet prisen som bedst til prisen. Er du til den helt store trampolin-oplevelse, kan du passende tjekke EXIT Dynamic ud. Den nedgravede trampolin måler hele 519×395 cm.
Hvilken havetrampolin er bedst?
Vi har samlet testresultaterne for markedets bedste havetrampoliner i 2021. Her kan du se testvindere i forskellige kategorier, så du kan vælge den bedste model for dig. Du kan læse mere i selve artiklen.
Hvor mange kilo kan en trampolin holde til?
Den maksimale belastning, som en specifik trampolin er godkendt til, fremgår af trampolinens specifikationer. De fleste trampoliner er godkendt til 100-150 kg.
Hvad koster en havetrampolin?
Havetrampoliner findes i mange forskellige prisklasser. Prisen afhænger både af trampolinens størrelse og kvalitet. De billigste trampoliner koster omkring et par tusind mens de dyreste kan koste over 15.000 kr.
Hvordan testes havetrampoliner?
Havetrampolinerne er testet ud fra en lang række parametre, men det overskyggende kriterium har været sikkerhed. Der sker mange ulykker i forbindelse med brugen af havetrampoliner, og det er derfor vigtigt, at sikkerheden er i orden. Herudover er der blevet kigget på den generelle brugeroplevelse, kvaliteten og udseende.
Hvad er bedst, rund eller firkantet trampolin?
Den runde trampolin er bedste til børn og nybegyndere, da formen og fjedrenes placering sørger for at man automatisk hopper ind mod midten. Den firkantede trampolin er egnet til øvede trampolinspringere, da man kan springe højere og mere varieret.
Kilder
Havetrampoliner har efterhånden været populære gennem en årrække, og der kommer løbende nye modeller på markedet. Som forbruger kan det være en udfordring at finde frem til det bedste produkt til den bedste pris. Hos trampolin-test.dk har vi forsøgt at gøre udvælgelsen overskuelig og effektiv.
Vi har samlet anmeldelser og testresultater fra forskellige hjemmesider, så du hurtigt kan danne dig et overblik over markedets bedste havetrampoliner, og til denne artikel har vi gjort brug af de bedste og mest troværdige kilder i forsøget på at klæde dig på til dit næste køb.
Herunder får du en introduktion til de kilder, der ligger til grund for udvælgelsen:
Pricerunner.dk (24. februar 2021)
Pricerunner er en international produkt- og prissammenligningsside. Foruden prissammenligninger kan du også finde diverse tests inden for flere produktkategorier, og dermed få hjælp til at finde de produkter, der passer bedst til netop dine behov og ønsker.
Testfakta.se (12. juli 2008)
Den svenske side Testfakta.se har vurderet en række forskellige trampoliner med særligt fokus på sikkerhedsrisiko. Målet har således været at finde de sikreste modeller, og ikke nødvendigvis dem, der giver den bedste hoppeoplevelse. Selvom testen efterhånden har nogle år på bagen, er flere af modellerne fortsat i handlen og testen er således stadig relevant.
REA hos SVT (30. november 2011)
Forbrugerprogrammet REA på Sveriges Television (SVT) har også taget de forskellige havetrampoliner under lup, og det er der kommet nogle spændende resultater ud af. Her har fokus både været på brugervenlighed, sikkerhed og på den generelle oplevelse af trampolinen.